PRESSEMEDDELELSE
Tilbage til oversigt
PRESSEMEDDELELSE
Tilbage til oversigt
Ved spørgsmål kan der rettes henvendelse til Mark Rokkedahl, indehaver og adm. direktør på mark@rokkedahl.dk.
14. august 2024
2023 afsluttes med en sporing af optimisme efter opblødning af marked for velfærdskyllinger
Rokkedahl koncernen går ud af 2023 med et regnskab, der er påvirket af store organisationsændringer i koncernen. Markedet for velfærdskyllinger er stadig udfordret, selvom der ses en lille stigning i markedet.
I 2023 fik Rokkedahl 100% ejerandel i selskabet Rokkedahl Food ApS, der omfatter slagteriet. Beslutningen, der blev taget trods et godt samarbejde med tidligere ejer, havde til formål at styrke virksomhedens værdikæde. Dette er muligt med den nye organisationsstruktur, og alle processer styres nu internt i koncernen.
Høsten 2023 udfordrede også koncernens overskud. Den var præget af dårlige vejrforhold med en ekstremt tør sommer. Dette havde direkte påvirkning på overskuddet i landbruget, der leverede under normalen.
Rokkedahl Koncernen kommer ud med et resultat i 2023, der ender på 6,6 mio. kr. før skat. Med henblik på ovenstående vurderes dette at være tilfredsstillende. Dette tilskrives, at virksomheden har formået at integrere Rokkedahl Food på tilfredsstillende vis i et marked, hvor inflation og lav efterspørgsel på dyrevelfærd har påvirket overskuddet, samtidig med at overtagelsen har krævet ekstraordinære ressourcer.
”Markedet er begyndt at vise en lille optimisme i forhold til velfærdskyllinger, men det er klart, at denne optimisme er meget følsom over for ændringer i markedet og udsving i konjunkturerne. Derfor bruger vi også kræfter på fortsat at kommunikere, hvorfor forbrugerne ikke må gå på kompromis med dyrevelfærd, hvis danske virksomheder også i fremtiden skal kunne tilbyde kvalitetsprodukter”, udtaler adm. direktør Mark Rokkedahl.
I indeværende regnskabsår forventer koncernen, at der sker en stigning i efterspørgslen på velfærdskyllinger, hvilket også betyder, at virksomheden bruger overskuddet til at udvikle og styrke forretningen. Markedet for velfærdskyllinger er en niche i branchen, og det kræver en målrettet indsats at hæve andelen for velfærdskylling i Danmark og Europa. Det er en ressourcekrævende opgave, hvilket kan ses på bundlinjen.
Om Rokkedahl Koncernen
Rokkedahl er familieejet og ligger i Nordjylland. Her har man siden 1963 opdrættet kyllinger med fokus på dyrevelfærd og høj kødkvalitet. I dag er det tredje generation af familien Rokkedahl, der driver virksomheden mellem Nibe og Løgstør.