PRESSEMEDDELELSE
Tilbage til oversigt
PRESSEMEDDELELSE
Tilbage til oversigt

Ved spørgsmål kan der rettes henvendelse til Mark Rokkedahl, indehaver og adm. direktør på mark@rokkedahl.dk.
21. juli 2025
Rokkedahl fortsatte sit fokus på optimering af værdikæden for velfærdskyllinger i 2024, hvor resultatet var påvirket af lavere høstudbytte
Efter at Rokkedahl i 2023 opnåede 100% ejerandel af Rokkedahl Food ApS, som inkluderer et slagteri, var 2024 det første hele regnskabsår med fuld kontrol over værdikæden. Den omfatter drift af økologisk og konventionelt landbrug med dyrkning af afgrøder til foder, samt opdræt og slagtning af velfærdskyllinger.
Rokkedahl-koncernen leverede i 2024 et resultat før skat på 4,7 mio. kr. (2023: 6,6 mio. kr.). Resultatet var primært påvirket af udviklingen i landbruget, hvor især høstudbyttet var væsentligt lavere end forventet på grund af ustabilt vejr i foråret/sommeren 2024. I Rokkedahl Food forløb integrationen af slagteriet som forventet og forretningsbenet leverede et tilfredsstillende resultat.
”Vi har i de seneste år investeret markant i opdræt af velfærdskyllinger og i at hjemtage alle processer i forbindelse med det. Det har været krævende og det rigtige for os at gøre, og derfor er jeg tilfreds med, at slagteriet bidrager positivt til vores forretning og tilgang til markedet”, siger adm. direktør Mark Rokkedahl.
Det danske marked for velfærdskyllinger er stadig en niche og væksten skal blandt andet drives af, at detailkæder og forbrugerne fortsat har fokus på og prioriterer økologi og kvalitetsprodukter.
”Det er vigtigt, at vi som kyllingeproducent hele tiden udvikler os i takt med efterspørgslen. Vi tror på vores koncept og den strategi, som vi har lagt og eksekverer på for at udvide vores position i markedet”, fortsætter Mark Rokkedahl.
I 1. halvår 2025 har Rokkedahl set en mindre stigning i efterspørgslen på velfærdskyllinger. Koncernens resultat før skat for helåret 2025 forventes at være i niveauet 8-10 mio. kr.
Om Rokkedahl-koncernen
Rokkedahl er familieejet og ligger i Nordjylland. Her har man siden 1963 opdrættet kyllinger med fokus på dyrevelfærd og høj kødkvalitet. I dag er det tredje generation af familien Rokkedahl, der driver virksomheden mellem Nibe og Løgstør.