PRESSEMEDDELELSE
Tilbage til oversigt
PRESSEMEDDELELSE
Tilbage til oversigt
For yderligere information kontakt:
Mark Rokkedahl
Indehaver og administrerende direktør
mark@rokkedahl.dk
Juli 2025
Fakta om økologiske kyllinger
I juni 2025 har dyreaktivister indledt en kampagne mod Dyrenes Beskyttelse og deres mærkningsordning ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’, som Rokkedahl er godkendt til at anvende.
I kampagnen sættes der blandt andet fokus på rapporter fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) (tidligere Landbrugsstyrelsen), der efter kontrolbesøg hos Rokkedahl har konstateret afvigelser fra gældende retningslinjer for drift af økologiske kyllingefarme. Dette har været omtalt i danske medier.
Rokkedahl anfægter ikke, at der har været afvigelser, som vi tager meget alvorligt, og som afhjælpes hurtigst muligt. Med dette faktaark ønsker vi at nuancere fremstillingen af forholdene.
Størrelser for flokke, huse og belægning
Rokkedahl følger reglerne for hus- og flokstørrelse og belægning for fritgående og økologiske kyllinger.
Økologiske kyllinger[1]
- Belægning (antal producerede kyllinger m2/antal kyllinger pr. m2): maks. 21 kg/m2. Dvs. hvis slagtevægten er 2,1 kg: 21 kg/2,1 kg = 10 kyllinger pr m2
- Størrelse for fjerkræhuse: 1.600 m2
- Flokstørrelse: Maks. 4.800 kyllinger
Fritgående kyllinger[2]
- Belægning: Maks. 27,5 kg/m2 / maks. 13 kyllinger pr. m2
- Størrelse for fjerkræhuse: 1.600 m2
- Flokstørrelse: Maks. 9.600 kyllinger
Ved Landbrugsstyrelsens kontrolbesøg august 2024[3] blev der bemærket væsentlige overskridelser af flokstørrelse blandt økologiske kyllinger. Vi gjorde under kontrolbesøget og i vores høringssvar opmærksom på, at kontrollanten havde rapporteret fra en stald med fritgående kyllinger – hvilket Landbrugsstyrelsen efterfølgende har erkendt.
Døde kyllinger
Selvom det er en ubekvem og ubehagelig sandhed, så vil der naturligt være kyllinger, der dør i en flok.
Rokkedahl-medarbejdere går gennem alle stalde to gange dagligt for at se, om der er syge eller døde dyr. Selvom vi er grundige, kan det desværre ske, at en død kylling overses.
Vi er dog uenige i Landbrugsstyrelsens vurdering ved et kontrolbesøg i 2024[3], at to af tre fundne kyllinger havde været døde i henholdsvis tre og fem dage. Vi mener, at der var tale om markant kortere tid, men de skulle selvfølgelig have været fjernet hurtigere. Den tredje kylling blev vurderet at have været død indenfor det døgn, den blev fundet.
Slagtning af kyllinger
Vi håndterer aflivning og slagtning af kyllinger efter de givne regler. Vi har konstateret et enkelt tilfælde af ukorrekt håndtering i januar 2025. Det tolererer vi ikke, og det har medført en skriftlig advarsel til medarbejderen.
Adgang til vand og foder
Der er altid vand og foder tilgængeligt for kyllingerne i husene. Vand- og foderoptagelse monitoreres meget nøje. Fødevarestyrelsen har ved sine årlige kontrolbesøg ikke haft anmærkninger til håndtering af vand- og foderforhold.
Ved Landbrugsstyrelsens kontrolbesøg i august 2022[4] og maj 2024[5] var der vandtrug uden vand i udearealet. Dette var naturligvis en fejl, og vi har begge gange ændret på adgangen til vand, når kyllingerne har adgang til udearealerne. Landbrugsstyrelsen har ikke haft kommentarer til den ændrede adgang til vand.
Det er vurderet under flere af Landbrugsstyrelsens kontrolbesøg, at kyllingerne ikke havde tilstrækkelig adgang til grovfoder med begrundelse i, at stråene har været for lange. Vi har efterfølgende ændret typen af grovfoder flere gange til kortere strå for at sikre nem adgang til grovfoder både inde og ude. Først i vores dialog med Landbrugsstyrelsen efter kontrolbesøg i august 2024, får vi fra Styrelsen defineret den rette strålængde. Ifølge lovgivningen[6] skal kyllingerne ikke have tildelt grovfoder i staldene, når de har adgang til grovfoder på udearealerne.
Vi anskaffede i 2023 et vandsystem, der ifølge producenten var godkendt til drikkevand i økologisk landbrug. Vandet blev tilsat et EU-godkendt vandbehandlingsmiddel for at reducere PH-værdien og mængden af bakterier. Landbrugsstyrelsen traf i november 2023 afgørelse om, at systemet ikke måtte bruges til økologisk landbrug, og vi deaktiverede det i december 2023.
Rengøring af kyllingehuse
Alle kyllingestalde og verandaer rengøres og desinficeres efter hver flok.
Udearealer og adgang til dem
Rokkedahl følger kravene til udearealer, som bl.a. indebærer, at minimum 50% af arealet skal være beplantet for at beskytte kyllingerne mod flyvende rovdyr og direkte sol. Ifølge lovgivningen må der maksimalt være 20 meter fra udgangshul til beplantning, og det overholder vi.
Billedet fra Landbrugsstyrelsens kontrolrapport[7] viser græs og beplantning tæt på kyllingehuset.
Rokkedahls egne billeder (2. juli 2025) fra samme kyllingehus og udeareal. Billederne viser kun en lille del af det samlede udeareal på 28.500 m2, der hører til denne stald:
Vi følger reglerne[8] for brug af udeareal, som er, at fjerkræ skal have adgang til udeareal minimum en tredjedel af deres liv. Om dagen skal fjerkræ have adgang til et udeareal fra så ung en alder, som det er praktisk muligt, og deres fysiologiske og fysiske kondition tillader det og senest, når de er fuldfjerede.
Det er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs vurdering, at dyrene har den fysiologiske og fysiske kondition til at komme ud, senest når de er fuldfjerede.
Slagtealderen for økologiske kyllinger er ca. 56 dage, dvs. at kyllinger, som minimum, skal have adgang til udearealet fra de er 38 dage gamle og senest, når de er fuldfjerede.
Vi vurderer, at vores kyllinger tidligst er fuldfjerede, når de er ca. 30 dage gamle. Vi henviser desuden til udtalelse fra fjerkrædyrlæge Søren Astrup på næste side.
Vores kyllinger, når de er 27 dage. Ikke fuldfjerede, men tæt på:
Vores kyllinger, når de er 34 dage. Fuldfjerede:
—
Udtalelse fra fjerkrædyrlæge Søren Astrup:
Rokkedahl Landbrug Økologi ApS.
Nymøllevej 126 B
9240 Nibe
Økologiske slagtekyllinger – befjering og adgang til udeareal
Fjerdragten er vigtige for slagtekyllingernes trivsel og velbefindende. Fjerene har stor betydning for kyllingernes termo-regulation og de beskytter kyllingerne imod fysiske påvirkninger.
Der er to typer af fjer: Dun og dækfjer. Dækfjerene giver den ydre beskyttelse imod sol, regn, vind og fysiske påvirkninger. Dunene danner et isolerende lag imellem huden og dækfjerene.
Indtil kyllingerne er fuldfjerede er de afhængige af beskyttelse imod vind og vejr, og de holdes derfor i klima-kontrollerede huse. Når kyllingerne er fuldfjerede er det forsvarligt at lade dem få adgang til udearealet, hvor de bliver udsat for sol, regn og vind.
I løbet af opvæksten gennemgår en slagtekylling to naturlige fældninger:
- Kyllingerne klækkes med dun
- I løbet af de første to uger gennemgår kyllingerne den første fældning, hvor dunene erstattes af de juvenile fjer
- Anden fældning sker ved 4-5 ugers alderen, hvor de juvenile fjer erstattes af rigtige dækfjer.
Tidspunktet for hvornår kyllingen er fuldfjeret og klar til at blive lukket ud på udearealet kan variere afhængig af race, fodring og temperatur i de første uger af kyllingens liv. Mange kyllinger vil stadigt være tyndt befjerede på overlår og hofter indtil 25 dages alderen, men fra omkring 30 dages alderen vil det normalt være forsvarligt at åbne til udendørs-arealet.
Når lemmene åbnes til udendørs-arealet vil temperaturen inde i huset falde. Det er derfor vigtigt at alle kyllinger i flokken er godt befjerede inden der åbnes.
Ulfborg 05.07.2025
Dyrlæge Søren Astrup
Paradisvej 4
6990 Ulfborg
Mob. 40 13 99 29
E-mail: sa@poultryvet.com
Kilder
[1] Landbrugsstyrelsen. Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, side 202-204. Januar 2025.
[5] Landbrugsstyrelsen. Kontrolrapport og høring efter årlig økologikontrol 2024. 24. maj 2024.
[6] Landbrugsstyrelsen. Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Januar 2025.
[7] Landbrugsstyrelsen. Uanmeldt økologikontrol, fotomappe. 28. august 2024.
[8] Landbrugsstyrelsen. Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, januar 2025.
Juli 2025
Fakta om økologiske kyllinger
I juni 2025 har dyreaktivister indledt en kampagne mod Dyrenes Beskyttelse og deres mærkningsordning ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’, som Rokkedahl er godkendt til at anvende.
I kampagnen sættes der blandt andet fokus på rapporter fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) (tidligere Landbrugsstyrelsen), der efter kontrolbesøg hos Rokkedahl har konstateret afvigelser fra gældende retningslinjer for drift af økologiske kyllingefarme. Dette har været omtalt i danske medier.
Rokkedahl anfægter ikke, at der har været afvigelser, som vi tager meget alvorligt, og som afhjælpes hurtigst muligt. Med dette faktaark ønsker vi at nuancere fremstillingen af forholdene.
Størrelser for flokke, huse og belægning
Rokkedahl følger reglerne for hus- og flokstørrelse og belægning for fritgående og økologiske kyllinger.
Økologiske kyllinger[1]
- Belægning (antal producerede kyllinger m2/antal kyllinger pr. m2): maks. 21 kg/m2. Dvs. hvis slagtevægten er 2,1 kg: 21 kg/2,1 kg = 10 kyllinger pr m2
- Størrelse for fjerkræhuse: 1.600 m2
- Flokstørrelse: Maks. 4.800 kyllinger
Fritgående kyllinger[2]
- Belægning: Maks. 27,5 kg/m2 / maks. 13 kyllinger pr. m2
- Størrelse for fjerkræhuse: 1.600 m2
- Flokstørrelse: Maks. 9.600 kyllinger
Ved Landbrugsstyrelsens kontrolbesøg august 2024[3] blev der bemærket væsentlige overskridelser af flokstørrelse blandt økologiske kyllinger. Vi gjorde under kontrolbesøget og i vores høringssvar opmærksom på, at kontrollanten havde rapporteret fra en stald med fritgående kyllinger – hvilket Landbrugsstyrelsen efterfølgende har erkendt.
Døde kyllinger
Selvom det er en ubekvem og ubehagelig sandhed, så vil der naturligt være kyllinger, der dør i en flok.
Rokkedahl-medarbejdere går gennem alle stalde to gange dagligt for at se, om der er syge eller døde dyr. Selvom vi er grundige, kan det desværre ske, at en død kylling overses.
Vi er dog uenige i Landbrugsstyrelsens vurdering ved et kontrolbesøg i 2024[3], at to af tre fundne kyllinger havde været døde i henholdsvis tre og fem dage. Vi mener, at der var tale om markant kortere tid, men de skulle selvfølgelig have været fjernet hurtigere. Den tredje kylling blev vurderet at have været død indenfor det døgn, den blev fundet.
Slagtning af kyllinger
Vi håndterer aflivning og slagtning af kyllinger efter de givne regler. Vi har konstateret et enkelt tilfælde af ukorrekt håndtering i januar 2025. Det tolererer vi ikke, og det har medført en skriftlig advarsel til medarbejderen.
Adgang til vand og foder
Der er altid vand og foder tilgængeligt for kyllingerne i husene. Vand- og foderoptagelse monitoreres meget nøje. Fødevarestyrelsen har ved sine årlige kontrolbesøg ikke haft anmærkninger til håndtering af vand- og foderforhold.
Ved Landbrugsstyrelsens kontrolbesøg i august 2022[4] og maj 2024[5] var der vandtrug uden vand i udearealet. Dette var naturligvis en fejl, og vi har begge gange ændret på adgangen til vand, når kyllingerne har adgang til udearealerne. Landbrugsstyrelsen har ikke haft kommentarer til den ændrede adgang til vand.
Det er vurderet under flere af Landbrugsstyrelsens kontrolbesøg, at kyllingerne ikke havde tilstrækkelig adgang til grovfoder med begrundelse i, at stråene har været for lange. Vi har efterfølgende ændret typen af grovfoder flere gange til kortere strå for at sikre nem adgang til grovfoder både inde og ude. Først i vores dialog med Landbrugsstyrelsen efter kontrolbesøg i august 2024, får vi fra Styrelsen defineret den rette strålængde. Ifølge lovgivningen[6] skal kyllingerne ikke have tildelt grovfoder i staldene, når de har adgang til grovfoder på udearealerne.
Vi anskaffede i 2023 et vandsystem, der ifølge producenten var godkendt til drikkevand i økologisk landbrug. Vandet blev tilsat et EU-godkendt vandbehandlingsmiddel for at reducere PH-værdien og mængden af bakterier. Landbrugsstyrelsen traf i november 2023 afgørelse om, at systemet ikke måtte bruges til økologisk landbrug, og vi deaktiverede det i december 2023.
Rengøring af kyllingehuse
Alle kyllingestalde og verandaer rengøres og desinficeres efter hver flok.
Udearealer og adgang til dem
Rokkedahl følger kravene til udearealer, som bl.a. indebærer, at minimum 50% af arealet skal være beplantet for at beskytte kyllingerne mod flyvende rovdyr og direkte sol. Ifølge lovgivningen må der maksimalt være 20 meter fra udgangshul til beplantning, og det overholder vi.
Billedet fra Landbrugsstyrelsens kontrolrapport[7] viser græs og beplantning tæt på kyllingehuset.
Rokkedahls egne billeder (2. juli 2025) fra samme kyllingehus og udeareal. Billederne viser kun en lille del af det samlede udeareal på 28.500 m2, der hører til denne stald:
Vi følger reglerne[8] for brug af udeareal, som er, at fjerkræ skal have adgang til udeareal minimum en tredjedel af deres liv. Om dagen skal fjerkræ have adgang til et udeareal fra så ung en alder, som det er praktisk muligt, og deres fysiologiske og fysiske kondition tillader det og senest, når de er fuldfjerede.
Det er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs vurdering, at dyrene har den fysiologiske og fysiske kondition til at komme ud, senest når de er fuldfjerede.
Slagtealderen for økologiske kyllinger er ca. 56 dage, dvs. at kyllinger, som minimum, skal have adgang til udearealet fra de er 38 dage gamle og senest, når de er fuldfjerede.
Vi vurderer, at vores kyllinger tidligst er fuldfjerede, når de er ca. 30 dage gamle. Vi henviser desuden til udtalelse fra fjerkrædyrlæge Søren Astrup nedenfor.
Vores kyllinger, når de er 27 dage. Ikke fuldfjerede, men tæt på:
Vores kyllinger, når de er 34 dage. Fuldfjerede:
—
Udtalelse fra fjerkrædyrlæge Søren Astrup:
Rokkedahl Landbrug Økologi ApS.
Nymøllevej 126 B
9240 Nibe
Økologiske slagtekyllinger – befjering og adgang til udeareal
Fjerdragten er vigtige for slagtekyllingernes trivsel og velbefindende. Fjerene har stor betydning for kyllingernes termo-regulation og de beskytter kyllingerne imod fysiske påvirkninger.
Der er to typer af fjer: Dun og dækfjer. Dækfjerene giver den ydre beskyttelse imod sol, regn, vind og fysiske påvirkninger. Dunene danner et isolerende lag imellem huden og dækfjerene.
Indtil kyllingerne er fuldfjerede er de afhængige af beskyttelse imod vind og vejr, og de holdes derfor i klima-kontrollerede huse. Når kyllingerne er fuldfjerede er det forsvarligt at lade dem få adgang til udearealet, hvor de bliver udsat for sol, regn og vind.
I løbet af opvæksten gennemgår en slagtekylling to naturlige fældninger:
- Kyllingerne klækkes med dun
- I løbet af de første to uger gennemgår kyllingerne den første fældning, hvor dunene erstattes af de juvenile fjer
- Anden fældning sker ved 4-5 ugers alderen, hvor de juvenile fjer erstattes af rigtige dækfjer.
Tidspunktet for hvornår kyllingen er fuldfjeret og klar til at blive lukket ud på udearealet kan variere afhængig af race, fodring og temperatur i de første uger af kyllingens liv. Mange kyllinger vil stadigt være tyndt befjerede på overlår og hofter indtil 25 dages alderen, men fra omkring 30 dages alderen vil det normalt være forsvarligt at åbne til udendørs-arealet.
Når lemmene åbnes til udendørs-arealet vil temperaturen inde i huset falde. Det er derfor vigtigt at alle kyllinger i flokken er godt befjerede inden der åbnes.
Ulfborg 05.07.2025
Dyrlæge Søren Astrup
Paradisvej 4
6990 Ulfborg
Mob. 40 13 99 29
E-mail: sa@poultryvet.com
Kilder
[1] Landbrugsstyrelsen. Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, side 202-204. Januar 2025.
[5] Landbrugsstyrelsen. Kontrolrapport og høring efter årlig økologikontrol 2024. 24. maj 2024.
[6] Landbrugsstyrelsen. Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Januar 2025.
[7] Landbrugsstyrelsen. Uanmeldt økologikontrol, fotomappe. 28. august 2024.
[8] Landbrugsstyrelsen. Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, januar 2025.
For yderligere information kontakt:
Mark Rokkedahl
Indehaver og administrerende direktør
mark@rokkedahl.dk