Indbagt kylling med svampe, pærer og nødder
Med en saftig kylling og svampe i en sprød mørdej går man aldrig galt i byen!
45 minutter
4 personer
Tip: halver kyllinger på langs, og kom mere svampefyld i – så kan du hurtigt skalere opskriften op til at være til flere personer.
Indbagt kylling med svampe, pærer og nødder
Med en saftig kylling og svampe i en sprød mørdej går man aldrig galt i byen!
45 minutter
4 personer
Tip: halver kyllinger på langs, og kom mere svampefyld i – så kan du hurtigt skalere opskriften op til at være til flere personer.
Ingredienser
Mørdej
- 250 g hvedemel
- 150 g koldt smør
- 1 æg
- Evt. 1 spsk koldt vand
Fyld:
- 4 stk Brystfilet, i alt 5-600 g
- Smør eller olie til bruning
- Salt, peber
- 150 g rengjorte svampe eller champignon
- 150 g flødeost
- 25 g grofthakkede nødder
- 1 sammen pisket æg
Salat:
- 2 pærer
- ¼ dl hvidvinseddike
- ½ tsk dijonsennep
- 1 tsk honning
- ¾ dl olivenolie
- Salt, peber
- 50 g nødder gerne forskellige – hassel, valnød og pecannød
- årstidens salat
Fremgangsmåde
Mørdej:
- Smuldr det kolde smør i melet og bland til det ligner revet ost.
- Saml dejen med æg og evt. lidt vand.
- Læg dejen i køleskabet indtil brug.
Fyld:
- Brun fileterne i smør eller olie på begge sider og krydr med salt og peber.
- Steg svampene til de er møre på panden og har afgivet væde. Krydr og lad dem køle lidt af.
- Rør svampene sammen med flødeost og hakkede nødder.
- Rul dejen ud til en stor firkant ca. 40 *40 og del den i fire lige store stykker.
- Fordel svampeblandingen midt på hvert dejstykke og læg kyllingen oven på.
- Pensl kanten med æg, pak dejen sammen omkring fyldet og læg den med sammenpakningen nedad på en bageplade med bagepapir.
- Pensl med æg og bag pakkerne ved 200°C i ca. 25 min.
Salat:
- Halver pærerne og fjern kernehusene. Skær dem i smalle både og vend dem straks i en vinaigrette af eddike, dijonsennep, honning og olivenolie pisket sammen og smagt til med salt og peber.
- Hak nødderne en anelse og bland med pærerne.
Anret den indbagte kylling på tallerkenen sammen med pærer og nødder blandet med masser af salat lige inden servering.