Frikassé med kylling og grønt
Denne frikassé er lavet med det lækreste kvalitetskød, der spiller perfekt sammen med den hvide sovs og det friske grønt.
1 time og 30 minutter
4 personer
Tip: Efter parteringen af kyllingen, kan du gemme de resterende dele af kødet til at lave hønsesalat, tarteletter eller bruge dem i en grøn salat.
Ingredienser
1 hel kylling på ca. 1400 g
1 ½ liter vand
Ca. 2 tsk salt
1 stor kvist persille
¼ porre
1 laurbærblad
2 løvstikkeblade
1 gulerod
1 skive selleri
Friskkværnet peber
8-12 gulerødder – gerne nye m. top
1 bdt. grønne asparges
250 g slikærter eller friske grønne ærter
2 dl cremefraiche 38%
Maizena
1 lille bdt. persille
Salt, peber
Kørvel og dild
Tilbehør: kartofler
Fremgangsmåde
Rens og skyl kyllingen og kom den i en stor gryde sammen med vand og salt.
Bring det langsomt i kog og skum grundigt af. Bind en suppevisk (sammenbundne blade, der koges med for smagens skyld) af persille, porreblade, laurbær og løvstikke og kom den i suppen sammen med gulerod og selleri skåret i små stykker. Lad det hele simre i ca. 1 time til kyllingen er mør.
Tag kyllingen op af gryden og læg den til side. Pil skindet af og pil kødet af benene, pil forsigtigt de to bryststykker af så de bevares hele. Hold kødet varmt, dæk med folie.
Si suppen, skum fedtet af og kom 8 dl tilbage i gryden. Skrab/skræl forsigtigt gulerødderne, bræk det træede af aspargesene og halver de tykkeste. Bælg ærterne eller åbn forsigtigt slikærterne.
Kog gulerødderne 6 min. i basissuppen så de stadig har bid. Kom asparges og ærterne ved de sidste 2 min. Hold grøntsager varme. Kog kraftigt ind til ca. 4 dl suppe, tilsæt cremefraiche, kog op og jævn saucen med lidt maizena rørt ud i koldt vand. Rør saucen med persille og smag til med salt og peber.
Anret kyllingekødet fra det ½ bryst på hver tallerken sammen med grøntsager. Hæld saucen over og drys godt med krydderurter.
Server evt. med kartofler.
Gem det resterende kød, der ikke bruges til rester dagen efter.