Thailandsk kyllingesuppe

En skøn suppe med smæk på smag og grøntsager!

80 minutter

 4 personer

Tip: Man bruger oftest mindre kød i en suppe end beregnet, derfor kan man med fordel gemme noget af kødet til en sandwich eller salat til dagen efter.

Ingredienser

  • 1 hel kylling, 1300-1500 g
  • 2½ liter vand
  • 1 bdt. forårsløg
  • 1 løg
  • 2 chili
  • 1 stykke skrællet ingefær
  • 1 lime
  • 2 tsk salt
  • 125 g shitake svampe
  • sesamolie til stegning
  • 2 røde chili
  • 125 g nudler fx. risnudler
  • 100 g baby spinat
  • 1-2 spsk limesaft
  • 1 tsk sukker
  • ½ dl fiskesauce

Fremgangsmåde

  1. Rens og skyl kyllingen og kom den i en stor gryde sammen med 2½ liter vand.
  2. Bring det langsomt i kog og skum grundigt af.
  3. Tilsæt 2 rengjorte forårsløg, løg i både, hele chili, ingefær i skiver, lime i både samt salt.
  4. Lad det hele simre i 45 min.
  5. Tag kyllingen op af gryden og læg den til side. Pil skindet af, pil kødet af benene og del det i mindre stykker. Kasser ben og skind.
  6. Si suppen og kom den tilbage i gryden.
  7. Rengør svampene og skær dem i skiver.
  8. Svits dem i sesamolie ved middel varme 2-3 min. og kom dem i suppen sammen med chili skåret i tynde strimler.
  9. Kog suppen 10 min. og tilsæt nudler, spinat, resten af forårsløgene snittet fint samt kyllingekød.
  10. Kog 2-3 min. og smag til med limesaft, sukker og fiskesauce.
  11. Server suppen rygende varm med et godt stykke brød.