Pulled chicken & coleslaw

Pulled chicken er en lækker måde at få kylling på! Saftig, mør og lige til at sætte tænderne i.

6 timer og 30 minutter

4 personer

Tip: Har du mod på det smager hjemmelavet barbecuesovs helt fantastisk! se vores bud på en lækker og nem barbecuesovs her. Husk, hvis der er kød til overs smager det skønt som frokost dagen efter, så lav endelig lidt ekstra coleslaw.

Pulled chicken & coleslaw

Pulled chicken er en lækker måde at få kylling på! Saftig, mør og lige til at sætte tænderne i.

6 timer og 30 minutter

4 personer

Tip: Har du mod på det smager hjemmelavet barbecuesovs helt fantastisk! se vores bud på en lækker og nem barbecuesovs her. Husk, hvis der er kød til overs smager det skønt som frokost dagen efter, så lav endelig lidt ekstra coleslaw.

Ingredienser

Pulled chicken:

  • 1 hel kylling
  • 1 spsk paprika
  • 2 tsk farin
  • ½ tsk stødt spidskommen
  • ½ tsk cayennepeber
  • 1 tsk flagesalt
  • 2 fed knust hvidløg
  • 2 dl barbecuesauce – se vores bud på en hjemmelavet barbecuesovs her.

Coleslaw:

  • ½ knoldselleri
  • 3 gulerødder
  • ½ spidskål
  • 2 æbler
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1-2 tsk ahornsirup
  • 1 dl fraiche
  • Salt, peber

Fremgangsmåde

  1. Rens og skyl kyllingen indvendig og dup den tør.
  2. Bland paprika, farin, spidskommen, cayennepeber og salt og gnid kyllingen godt og grundigt ind i blandingen.
  3. Fyld den med knust hvidløg og læg den i en stegeso eller stegegryde med låg.
  4. Hæld barbecuesauce over og læg låg på.
  5. Sæt fadet i ovnen ved 100°C traditionelvarme i 6 timer.
  6. Skræl knoldsellerien og gulerødderne og riv den i strimler på et mandolinjern eller med en julienneskræller.
  7. Snit spidskålen og skær æblerne i smalle både og dernæst i stave.
  8. Vend grønsagerne i en dressing af citronsaft, sennep, sirup og fraiche og smag til med salt og peber.
  9. Hæld skyen fra kyllingen og si den over i en gryde. Kog skyen kraftigt ind til konsistensen er jævn.
  10. Pil forsigtigt skindet af kyllingen. Pil kødet af (det falder faktisk af a sig selv) og adskil det med to gafler.
  11. Server kødet med coleslaw og indkogt barbecuesky. Suppler gerne med grove hjemmelavede pommes frites eller server det i en grov bolle.