Tarteletter

En dansk klassikker! Tarteletter bruger hele kyllingen og skroget, og er en super måde at undgå madspild på.

90 minutter

6 personer

Tip: Hvis I ikke er så mange, kan man med fordel gemme halvdelen af kyllingen til en lækker kyllingesalat eller tærte.

Ingredienser

  • 1 hel kylling 
  • 2 laurbærblade
  • 2 gulerødder
  • 1 løg
  • 2 pk. gammeldags tarteletskaller
  • 75 g smør
  • 75 g mel
  • 7 dl suppe fra kyllingen
  • salt og peber
  • 1 bdt grønne asparges
  • 1 porre

Fremgangsmåde

  1. Kog kyllingen i ca. 1 time sammen med laurbærblade, løg og gulerødder, salt og peber.
  2. Afkøl kyllingen og gem 7 dl af fond fra kyllingen. Resten af fonden kan gemmes på køl og bruges i supper, saucer og lignende.
  3. Når kyllingen er afkølet plukkes kødet fra.
  4. Smelt smørret i en gryde ved middel varme.
  5. Tilsæt melet under omrøring og tilsæt 7 dl af suppen og bring opbagningen i kog, vend kyllingen i, smag til med salt og peber. Snit asparges i mundrette stykker og vend dem i, sammen med fint snittet porre.
  6. Anret tarteletterne og pynt med brøndkarse.